Politisk innovation gennem dialog, inspiration og facilitering
Et anderledes faciliteret rum for politikere og forvaltninger, på børne-, unge- og læringsområdet.
Sammenhæng mellem praksis og politik
Hvad ved vi – og hvad tror vi, vi ved?
Gode beslutninger kræver indsigt i den virkelighed, de skal fungere i. Alligevel træffes mange beslutninger langt fra den virkelighed, de skal leve i.
Jeg tilbyder politiske udvalg og forvaltninger et anderledes rum at tænke sammen i, før en beslutning træffes. Jeg faciliterer en samtale, hvor I undersøger det, I er optaget af – på en anden måde end I plejer.
Det selvfølgelige vendes på hovedet. Jeg stiller de uærbødige spørgsmål. Jeg faciliterer en alternativ form for dialog, hvor I både kommer dybere ind i jeres antagelser, og højt op i det visionære perspektiv.
Målet er at I opdager noget nyt om det, I er ved at beslutte – og dermed får et bedre grundlag for at træffe beslutningen.
-
Faciliterede møder, hvor et område undersøges fra flere perspektiver, før der tænkes i løsninger.
-
Fra problem til nye perspektiver og handlemuligheder gennem involverende og kreative arbejdsformer.
-
Når en udfordring ikke kan løses inden for én faglighed, én organisation eller ét politisk område, kan forskellige perspektiver bringes sammen omkring den fælles opgave.
-
Et aktuelt tema sættes i perspektiv og danner afsæt for dialog mellem politikere, ledere, fagprofessionelle og andre aktører.
Hvad kan dialog og ny inspiration skabe
Et praksisnært blik på, hvordan politiske ambitioner opleves og omsættes i hverdagen.
Nye perspektiver på problemstillinger, I måske har diskuteret mange gange før.
Et blik på mønstre og antagelser, der kan stå i vejen for at tænke anderledes.
En dialog-form, der tager sit afsæt et helt andet sted, end der hvor I allerede ved hvad I synes og tænker.
Kreative og involverende greb, der kan bringe andre perspektiver frem end den traditionelle politiske drøftelse.
En tydeligere forbindelse mellem politiske intentioner og det praksisfelt der er genstand for intentionerne.