Skærmbillede 2026-09-16 kl. 12.03.48.png

Maj-Britt Halle

Portræt af Maj-Britt Halle, konsulent med fokus på ledelse, organisationsudvikling og individuelle forløb.

Maj-Britts særlige styrke ligger i evnen til at bevæge sig mellem flere verdener

Med 12 års erfaring som leder og konsulent i skoleverdenen har hun stået i forskellige positioner – som medarbejder, leder og ekstern konsulent – og kender den organisatoriske virkelighed indefra.

Det giver en forståelse for det krydspres, der kan opstå, når faglighed, relationer, organisatoriske krav og svære beslutninger skal gå hånd i hånd – uden at mennesket forsvinder undervejs.

Maj-Britts faglighed bygger på tre perspektiver, der tilsammen skaber en særlig tilgang:

Ledelseserfaringen giver et praksisnært og realistisk blik på organisationens virkelighed.

Den systemiske konsulentbaggrund skærper blikket for mønstre, kultur, relationer og strukturer.

Den kunstterapeutiske uddannelse åbner for andre måder at undersøge det, der ikke altid bliver synligt gennem samtale og analyse alene.

Der arbejdes ikke ud fra én fast skabelon eller et færdigt koncept. Metoder og proces tilpasses den konkrete situation og bringes i spil dér, hvor de kan åbne nye perspektiver og skabe meningsfuld bevægelse.