Skærmbillede 2026-09-16 kl. 12.03.48.png

Stå stærkere i en kompleks hverdag

Styrk dit lederskab gennem sparring, der giver klarhed, ro og nye handlemuligheder – individuelt og i fællesskab.

Et ledelsesforløb skal kunne mærkes i den daglige ledelse. Målet er større klarhed, stærkere relationer og nye handlemuligheder – både for den enkelte leder og for lederteamet.

Ledersparring

Når du som leder har brug for et andet blik
Individuel professionel sparring om fx dilemmaer, relationer, svære samtaler, beslutninger og egne mønstre. Ledelse rummer ofte dilemmaer, hvor der ikke findes ét enkelt eller rigtigt svar, og hvor du som leder skal finde din egen position i en kompleks situation.

Ledersparring giver mulighed for at træde ud af hverdagens tempo og undersøge situationen fra nye perspektiver. Her kan blinde vinkler og nye muligheder blive tydeligere. Sparringen tager udgangspunkt i den konkrete virkelighed og har fokus på at omsætte refleksion og nye perspektiver til handling.

Lederteams

Når lederteamet skal kunne mere sammen
Fokus på mønstre og dynamikker, fælles retning, forskelligheder og evnen til at fungere som en samlet ledelse. Et stærkt team kræver ikke, at alle tænker ens. Det kræver, at forskelligheder kan bringes konstruktivt i spil omkring den fælles opgave.

Når teamet får mulighed for at træde et skridt tilbage, bliver det lettere at få øje på de mønstre, positioner og dynamikker, der præger samarbejdet – både dem, der styrker, og dem, der står i vejen. Med et fælles blik på det, der sker mellem jer, bliver det muligt at undersøge, hvad opgaven kalder på, hvor I supplerer hinanden, og hvor noget skal ændres.

Målet er et team, der står stærkere sammen og kan omsætte nye perspektiver til handling.

To personer i dialog – symbol på samarbejde, relationer og fælles udvikling.

Det får I ud af forløbet

  • Større klarhed om roller, ansvar og den fælles ledelsesopgave.

  • Nye perspektiver på dilemmaer og fastlåste mønstre.

  • Et stærkere samarbejde og bedre udnyttelse af forskelligheder.

  • Mere tydelig retning og større handlekraft i hverdagen.

  • At nye erkendelser bliver omsat til konkret handling.

  • "Jeg har arbejdet sammen med Maj-Britt i en skoleudviklingsproces, hvor mange små lokale og større kommunale udviklingsprocesser skulle bringes sammen til et hele. Maj-Britt er eminent til at skabe sammenhæng og overblik for alle skolens ansatte gennem sin brug af visuel fremstilling, og sin brug af stærke klare narrativer. Alt blev på fornemste vis flettet sammen til en stærk historie med meningsskabende retning – og alle forstod, hvor toget var på vej hen. Maj-Britt er en dygtig procesfacilitator."

    – Karen Dalsgaard, Viceskoleleder